Mojtaba Khamenei

Da Mojtaba Khamenei var barn blev hans far, Ali Khamenei, involveret i den revolutionære bevægelse mod shahen, som førte til den iranske revolution i 1979. Mojtaba boede forskellige steder i Iran som barn men færdiggjorde gymnasium i Teheran, hvorefter han angiveligt deltog i Iran-Irakkrigen i 1987 som del af Irans Revolutionsgarde.

Fra omkring 1999 fortsatte Khamenei sin klerikale uddannelse i den hellige by Qom, hvor han bl.a. blev undervist af den ultrakonservative gejstlige Ayatollah Mesbah Yazdi.

I løbet af 2000'erne bevægede Khamenei sig igennem op igennem det politiske system, særligt efterretnings- og sikkerhedsetablissementet. Men han var sjældent en offentlig figur og holdt aldrig taler eller fredagsprædikener. Bl.a. derfor blev hans person genstand for mange spekulationer.

I kølvandet på oprørsbevægelsen Den Grønne Bevægelse i 2009 anklagede de reformvenlige kræfter i styret Mojtaba Khamenei for at spille en ledende rolle i nedkæmpelsen af den prodemokratiske folkebevægelse. Der var bl.a. indikationer på, at han kontrollerede eller befalede den såkaldte basij-milits, som har stået for voldelig undertrykkelse af protestbevægelser i 2009, 2019, 2022 og 2025-2026.

Ydermere var Khamenei fungerende stabschef for sin fars organisation, Lederskabsorganisationen. Dermed havde han stor indflydelse på den islamiske republiks politiske linje såvel indadtil som udadtil.

Ifølge afsløringer fra det amerikanske nyhedsbureau Bloomberger er Mojtaba Khamenei bagmand i et internationalt finansimperium; et imperium, der bl.a. inkluderer betydelige investeringer i shipping, hoteller, banker og ejendomsporteføljer.

Mojtaba Khamenei var desuden genstand for en række internationale sanktioner indført i 2019.

Under det israelsk-amerikanske angreb på Lederskabsorganisationens hovedkvarter, som også fungerede som Ali Khameneis private bolig, blev også Mojtaba Khameneis hustru, Zahra Haddad-Adel, dræbt.

Efter angrebet besluttede det såkaldte Eksperternes Råd – et gejstlig organ med 88 medlemmer – at udpege Mojtaba som Ali Khameneis efterfølger. Der var i den forbindelse forlydende om intern uenighed i præstestyret. Uenighederne stod mellem henholdsvis såkaldt moderate, som angiveligt foretrak kandidaten Hassan Khomeini, traditionelle konservative, som angiveligt foretrak kandidaten Alireza Arafi, og de såkaldte hardlinere eller høge, der fortrak Mojtaba Khamenei.

Derudover har der længe været delte meninger i præstestyret om Mojtaba Khameneis evner og udmærkelser. I modsætning til faderen, der arbejdede sig frem til rang af ayatollah og siden storayatollah (âyatollâh-ol-‘ozmâ), besidder Mojtaba Khamenei, så vidt vides, kun den lavere rang af hojjat-ol-eslâm. Ikke desto mindre blev han i de officielle annonceringer om hans rolle som øverste leder nu betegnet som ayatollah.

Valget af Mojtaba Khamenei lader til at reflektere Revolutionsgardens ønske om en kandidat, der kan varetage Ali Khameneis linje i en krigssituation.

• Irans historie fra 1978
• Irans historie 1900-1978
• Irans atomprogram
• Irans militær
• Modstandsaksen